Søg




Pressebilleder:
(Fotos kan frit benyttes af pressen mod kildeangivelse)


Foto: Sportsfoto


 

Foto: Sportsfoto

 

 

Linnea Ericsson

Springrytter på højeste niveau og formidabel uddanner af heste. Linnea Ericsson har både vundet Grand Prix’en i Poznan i 2007, kvalificeret sig til finalen i FEI World Cup i 2006 og været en vigtig del af det landshold, der i 2007 og 2008 red dansk sejr hjem ved Nations Cup i Bernstorffsparken.

 Det er ikke kun på springbanerne, at Linnea Ericsson høster anerkendelse. Hendes intense arbejde med at uddanne heste på hestens præmisser er dybt respekteret i ridesporten.

 Landstræneren om Linnea Ericsson

”Hun er en af verdens bedste ryttere og meget vigtig for holdet. Hun er ”horsewoman” til fingerspidserne og gør et fantastisk arbejde, når hun uddanner heste”, siger Achaz von Buchwaldt om Linnea Ericsson.

 Født med heste i blodet

Linnea Ericsson kunne ride før hun kunne gå – eller næsten. Fra hun var tre måneder gammel red hendes far, Christer Ericsson, rundt med hende i bæresele, og siden har ridningen været det altoverskyggende omdrejningspunkt i Linnea Ericssons liv.

 ”Min far er den mest betydningsfulde person i mit liv. Han har lært mig alt, hvad jeg kan, og han har altid støttet mig 110 procent.”, siger Linnea Ericsson.

 Tid til det hele

Linnea Ericsson bruger stort set alle sine vågne timer på gården i Fredensborg, hvor hun uddanner heste og styrer driften. Men når Linnea Ericsson finder et hul i kalenderen, går turen til Irland, hvor hendes kæreste bor, ligesom springrytteren også elsker at gå til koncerter. Men hestene er det vigtigste i Linnea Ericssons liv – både nu og i fremtiden.

 ”Min største drøm er, at komme i top 10 på verdensranglisten. De næste par år vil dog hovedsageligt stå i unghestenes tegn, men jeg vil selvfølgelig samtidig prøve på at bibeholde min plads på landsholdet”, siger Linnea Ericsson.

  

Fakta: Linnea Ericsson

 Navn: Sanni Märta Linnea Ericsson

 Født: 26.12.1979

 Uddannelse: Folkeskole

 Arbejde: Selvstændig på egen gård i Fredensborg, Danmark

  Civil status: Kæreste

 Træner: Christer Ericsson

 Bedste nationale resultater:

- Vinder af DM for pony, 1994 (Jack)

- Vinder af DM for young riders, 1999 (White Dance)

- 5 gange vinder af DSA championatet (Jalevus, Evita, Star Appeal, Bøgeskovens Fid´Elle, PGL Caballero).

- Dansk Mester for hold, 1999 (Linette) og 2004, (Pero-Z Hillock)

  Bedste internationale resultater:

- Vinder af Nations Cup i Bernstorffsparken, 2007 og 2008

- Nr. 1 i Grand Prix i Poznan, 2007 (Pero-Z Hillock)

- Nr. 3 i World Cup i Helsinki, nr. 10 i Oslo og nr. 4 i Gøteborg, 2005 (Pero-Z Hillock)

- Kvalificeret til World Cup Finalen i Kuala Lumpur, 2006

- Vinder af nationsspringning (hold) ved CSIO Poznan, 2006 og 2008; CSIO Drammen, 2006; CSIO Podebrady, 2006; CSIO Tallinn, 2007; Podebrady, 2006 og Falsterbo, 2008.

 Linnea Ericssons heste:

- Pero-Z Hillock, 1996

- Robin Z II/Schwarm, opdrættet af Trine Hermansen og ejet af Linnea Ericsson og P-G Swärd, - Sverige

- Hermes, 2000

- Wolfgang/Quoglof Rouge, 1996, opdrættet i Holland og ejet af Dragonfly Horses

- PGL Cronus.

- Corrado I/Calypso, opdrættet i tyskland og ejet af Linnea Ericsson og P-G Swärd, Sverige

 Hvornår startede du med at ride, og hvorfor blev det ridning?:

Hele min familie er hesteinteresserede og ridning var en naturlig del af mit liv, fra før jeg kunne gå.

 Ridtet du aldrig glemmer?:

Falsterbo Derby, 2004 med Evita. Det var mit første store derby, og jeg troede ikke, at jeg ville klare det. Men det endte med præmie, og Evita klarede det helt fantastisk.

 Hvad er en god springhest for dig?:

Det er en hest, der er ridelig og forsigtig, men som samtidig er modig og upåvirket af omgivelserne.

 Bedste oplevelse i dit liv?:

At jeg har fået lov til at ride så mange fantastiske heste som eksempelvis Frisholts Corona, Cha Cha Z, Pero-Z Hillock og Jolly Royal C.

  Mest betydningsfuld person i dit liv?:

Min far, Christer Ericsson. Han har lært mig alt, hvad jeg kan, og han støtter mig 110 procent.

 Sportslige målsætninger for de næste år:

De næste par år vil hovedsageligt stå i unghestenes tegn, men jeg vil selvfølgelig samtidig prøve på at bibeholde min plads på landsholdet.

 Største mål i livet:

Hele tiden at blive bedre til det, jeg laver.

 Største drøm:

At komme i top 10 på verdensranglisten.

 Livsfilosofi:

Behandl andre som du gerne selv vil behandles, og det gælder også heste.

 Motto:

Bøtten vender altid!

 Fritids- og privatliv:

Jeg nyder at rejse, besøge min kæreste i Irland og gå til koncerter - helst med Westlife.

 Hjemmeside: www.linneaericsson.com

 Sponsor: Equipe Saddles ved Hanne Ericsson
 




  Return